CZ | DA | DE | EL | EN | ES | ET | FI | FR | HU | IT | LT | LV | MT | NL | PL | PT | SK | SL | SV    
OM | ENERGI-VERDEN | NYHEDER | CHATS | AKTIVITET | KONKURRENCE |
Startside » Nyheder » “Vi har brug for ingenører!”

"Vi har brug for ingenører!"


Det var beskeden, som Dr. Rudolf Stauber fra BMW gav til elever fra 8 skoler i Europa ved en live online chat d. 30. november. Elever fra Østrig, Bulgarien, Ungarn, Irland, Letland, Polen, Rumænien og Slovenien talte med Dr. Stauber og hinanden om, hvordan fremtidens bildesign vil hjælpe med at beskytte miljøet og hvordan plast- og bilindustrien arbejder tæt sammen for at gøre dette til virkelighed. Chatten var en del af projektet “Energi er vores fremtid”, iværksat af PlasticsEurope og Europæiske Skolenet for at øge opmærksomheden på energi- og miljøemner blandt elever.

Dr. Stauber, Vicepræsident for “Drift, Styrke og Materialer" i BMW-Gruppen, var testpilot: han var den første chat-vært på det nye futurenergia-website (www.futurenergia.net). Eleverne og deres lærere var ivrige efter at få svar på deres spørgsmål, og han chattede med dem i 60 minutter om emner som for eksempel brintbiler, fremtidens motortyper, og hvordan plast bidrager til innovativt bildesign.

Plast er integreret i fremtidens rene teknologier. BMWs Hydrogen 7, verdens første seriefremstillede privat bil, der kører på brint, bruger kulforstærket plast til at gøre bilens ramme stivere, stærkere og mere kollisionssikker. De lette egenskaber ved plast betyder, at denne ekstra sikkerhed ikke betyder et øget brændstofforbrug for bilen.

Ligeledes bruges plast i hybridmotorer for at gøre dem så lette som muligt og maksimere deres effektivitet. Hybridbiler anvender også plastens kvaliteter for at gøre dem lette, stærke og aerodnamiske.

Imidlertid spiller plast også en vigtig rolle i forbedringen af konventionelle bilers miljøkapacitet. Højeffektiv plast bliver også brugt til flere og flere funktioner i biler, især til de aktive dele i motoren. Dette omfatter tændingsmoduler, luftfordelingshuse, olieskærme, brændstofsforbindelser, stempler, pumper, kardanaksler, ventiler og bæringer.

Dr. Stauber afsluttede chatten med en opfordring til eleverne om at involvere sig i fremtidens bilindustri. “Vi ser frem til at få de bedst uddannede studerende til morgendagens biludvikling!”

Relaterede artikler:

Chat-udskrift (PDF file; 40 KB)

Foto-reportage

Bildesign: Spar energi, hjælp klimaet

Mere om denne chat-aktivitet