|
“Energi er vores fremtid” fokuserer på at øge bevidstheden om, hvordan energiforbrug påvirker klimaændringer, og hvordan avancerede materialer såsom plast kan give energibesparelser og skabe en bæredygtig fremtid. Deltagerne i konkurrencen skal identificere og foreslå vedvarende energiløsninger og måder, hvormed man kan spare energi, vist gennem en plakat (maleri, foto, tegning, computergrafik eller collage) og en medfølgende tekst. Konkurrencebidragene forventes at være et resultat af lektioner organiseret af naturvidenskab, fremmedsprog, kunst og IT-lærere i samarbejde.
Hvorfor forlænge deadlinen?
At forberede klasserne på at deltage i konkurrencen kræver tid og kræfter. Lærerne opfordres til at organisere en eller flere lektioner med fokus på konkurrenceemnerne, for at sikre dog tid til at forberede konkurrencebidragene, der skal vise elevernes holdninger til projektets temaer.
Hvad siger lærerne indtil videre?
Josephine Ebejer Grech underviser i biologi på Dun Guzepp Zammit Brighella Hamrun, Malta. Efter at have sat flere klasser i gang med projektet, udstillede hun alle konkurencebidragene på skolen. Josephine siger: “Gennem dette projekt lærte eleverne mere og blev mere bevidste om energi. Nu har de mere indsigt i problemer og fordele, og hvordan de kan leve et bedre liv, når de reducerer forurening ved hjælp af naturlig energi”. (Josephine's feedback, på engelsk, en video og en udstilling)
Nada Kadlecova, en tjekkisk lærer, siger, at projektet har haft stor inflydelse på hendes elevers opførsel, når det kommer til at spare på energien: “Børnene viste senere situationerne, når nogen ikke sparede på energien, for eksempel, de var mere opmærksomme, når de så et tomt klasselokale, hvor lyset var tændt.” Nada og hendes elever udstillede deres konkurrencebidrag på skolen og de fik mange besøg fra andre klasser og lærere, forældre og andre fra deres lokalsamfund. (Nadas udstilling)
Mioara Niculescu underviser i fysik på Brancusi Skolen i Medgidia, Rumænien. Hun har især haft mange klasser involveret i chatten om plast og deres rolle i reducering af energiforbrug. Hun mobiliserede hele skolen for at maksimere den pædagogiske og sociale vædi af chat-aktiviteten. (Mioaras udstilling)
Om projektet
Projektet “Energi er vores fremtid” styres af Europæiske Skolenet på vegne af PlasticsEurope, sammenslutningen af europæiske plastproducenter. Projektet sigter mod at inspirere eleverne til at få deres omgivelser, som deres familier og lokal samfund, til at spare på energien.
Petru Dumitru
|