CZ | DA | DE | EL | EN | ES | ET | FI | FR | HU | IT | LT | LV | MT | NL | PL | PT | SK | SL | SV    
OM | ENERGI-VERDEN | NYHEDER | CHATS | AKTIVITET | KONKURRENCE |
Startside » Chats » Beregn dit kulstof-aftryk

Beregn dit kulstof-fodaftryk


For virkelig at kunne forstå klimaneutralitet er det nødvendigt at kende og have indsigt i ens eget kulstof-fodaftryk. Det vil hjælpe dig med at forstå sammenhængen af, hvad vi taler om i chatten.

Som det næste skridt kunne du lave en personlig forbedringsplan, og ved at lege med tallene gøre dit eget CO2 udslip mere forståelig for dig selv og andre ved brug af sjove metaforer.

Men først vil vi bede dig om at beregne dit personlige kulstof-fodaftryk for 2006. For at gøre det er der en fantastisk hjemmeside, som du kan bruge (du kan vælge den engelske version ved at klikke på det engelske flag).

Værktøjet lader dig udfylde, hvor meget energi og transport du har brugt og derefter udregne dit CO2 udslip (du kan selvfølgelig bare ignorere erhversdelen). Begge dele kræver måske et skøn, hvis du fx deler hus med din familie eller venner. Med hensyn til flyture du har taget, kan du enda lave mere nøjagtige beregninger på Atmosfairs hjemmeside.

Og selvfølgelig kan du så begynde at forbedre dit kulstofsaftryk ved at kompensere for disse rejser.

Beregn dit økologiske fodaftryk

En anden måde at gøre din økologiske indsats mere håndgribelig er ved at beregne dit økologiske fodaftryk. Hjemmesiden www.myfootprint.org giver dig et enkelt og nemt værktøj til at lave en cirka beregning af dit eget økologiske fodaftryk. Så prøv begge værktøj, og hvis du har lyst, kan du før chatten maile både dit kulstofsaftryk og dit økologiske fodaftryk til Julian v. Blücher. Hvis du har nogle spørgsmål, kan du også bare skrive til Julien.

Klimaneutralitets-princippet

Klimaændringer er blevet virkelige for alle. Derfor er der i de senere år sket en kraftig stigning i de offentlige forventninger til frivillig klimabeskyttelse fra både erhverv og borgere.

Klimaneutrale aktiviteter giver firmaer muligheden for at føje klimabeskyttende aktiviteter til deres firmas kommunikation, så de kan profilere sig selv som fremadsynede aktører. Pionérfirmaer fra forskellige områder bruger allerede dette potientiale og implementerer klimaneutrale aktiviteter, som af 3C er tilpasset lige netop dem.

3C, klimaændringskonsulenterne, tilbyder en række ydelser deriblandt udvikling af koncepter for klimaneutrale aktiviteter, beregning af udslip der skal neutraliseres eller assistance med kommunikationen i forbindelse med klimaneutrale aktiviteter.

Den grundlæggende ide bag klimaneutralitet er enkel: drivhusgasser har en skadelig global effekt, og for klimabeskyttelsen er det vigtigt, hvor de slippes ud eller hvor udslip forhindres. Derfor kan uundgåelige udledninger af drivhusgasser produceret ved beliggenhed A - fx gennem rejseaktiviteter - blive neutraliserede gennem klimabeskyttende aktiviteter ved beliggenhed B - fx ved opførelse af energieffektive huse. Firmaer kan bruge udtrykket "klimaneutral" i forbindelse med produkter og begivenheder, men også i sammenhængen af frivillig indsats til klimaneutrale erhversaktiviteter.

Klimaneutralt verdensmesterskab!

Dette års fodboldsverdensmesterskab i Tyskland var organiseret klimaneutralt. PlasticsEurope var officiel sponsor af det Grønne Mål, programmet der gjorde verdensmesterskabet klimaneutralt.

I maj 2006 organiserede PlasticsEurope en begivenhed for at fejre succesen med det Grønne Mål. 3C beregnede CO2udledningen som denne begivenhed genererede. Beregningen inkluderede gæsternes transport, inkl. flyrejser, taxiture og folk der ankom i bil. Sammen med energibehovet ved receptionen blev drivhusgasen skabt af begivenheden beregnet. Resultatet blev afbalanceret med investeringer i et projekt i Sebokeng Townshippet i Sydafrika, som fremmer produktionen af ren energi fra kloakgas.