CZ | DA | DE | EL | EN | ES | ET | FI | FR | HU | IT | LT | LV | MT | NL | PL | PT | SK | SL | SV    
OM | ENERGI-VERDEN | NYHEDER | CHATS | AKTIVITET | KONKURRENCE |
Startside » Chats » Bionedbrydelig plast:er det bedre for miljøet?

Bionedbrydelig plast: er det bedre for miljøet?


Affald er et problem med en meget negativ samfunds- og miljømæssig påvirkning. Nogle tror, at en måde at håndtere dette problem på er at bruge bionedbrydelig plast, som en miljøvenlig løsning for ting som plastikposer. Dette kan umiddelbart synes meget fornuftigt, men er det virkelig bedre for miljøet?

Affald i naturen er et problem, som skyldes uansvarlig opførsel, og som burde håndteres ved at ændres folks holdninger, i stedet for at ændre de produkter, som de smider ud. Ved at gøre produkterne biolgisk nedbrydelige, kan man faktisk forværre problemet, når folk tror, at det OK at smide værdifulde ressourcer som plast væk. For eksempel, hvis en biologisk nedbrydelig plastikpose bliver smidt i en hæk, vil det stadig tage adskellige år for den at forsvinde, i modsætning til de få dage, som mange tror. Selv en banankræl - når den smides væk - skal bruge 1-3 år, før den er nedbrudt biologisk!

Hvad mere er, så kræver biologisk nedbrydeligt plast særlige betingelser for at blive nedbrudt ordenligt (mikro-organismer, temperatur og fugt), og hvis det ikke bliver håndteret på den rigtige måde, kan de være værre for miljøet end konventionel plast. Når biologisk nedbrydelig plast havner på en losseplads (hvilket altid bør undgås) producerer de skadelige drivhusgasser, når de nedbrydes.

Hvad er biologisk nedbrudelig plast? Biologisk nedbrydelig plast kan nedbrydes af mikroorganismer (bakterier eller svamp), så det bliver til vand, kuldioxid (CO2) og noget bio-materiale. Det er vigtigt at notere sig, at biologisk nedbrydeligt plast ikke nødvndigvis er lavet af bio-materiale (f.eks. planter). Flere slags biologisk nedbrydelig plast laves af olie på samme måde som konvenionel plast.

Så hvad kan biologisk nedbrydelig plast gøre godt for? I princippet bliver plast værdsat for dets evne til at lave stærke, holdbare produkter (for eksempel i opbevaring af mad, transport, byggeri og konstruktion). Bionedbrydelighed  skulle derfor betragtes som en yderligere funktionalitet, når anvendelsen kræver en billig måde at komme af med tingen på, efter den har udfyldt sin rolle (f.eks. emballage, beskyt maden og hold den frisk). Eksempler på nyttige bionedbrydelige materialer er:

  • Emballage til mad - emballage, der kan komposteres sammen med indholdet, når produktet har overskredet sidste salgsdato eller er ødelagt.
  • Landbrug - plastlærred, der kan pløjes ned i bionedbrydelig muld og frø-film.
  • Medicinsk-absorberbare sting, og mikro-kapsler indeholdende medicin, der nedbydes i kroppen.

Bionedbrydelighed er en egenskab, der afhænger meget af de betingelser, som det biologiske miljø tilbyder (menneskekroppen er meget forskellig fra jord). Når dette er tilfældet, skal det siges, at gøre et produkt som en plastikpose nedbrydelig giver ikke megen mening, fordi denne evne til biologisk nedbrydelighed ikke løser affaldsproblemet (forskellige betingelser i kompost og på jorden).

Konklusionen er, at det er en fejltagelse af fokusere på at finde måder at kunne smide produkter væk på i miljøvenlighedens navn. Bionedbrydeligt plast er spændende og brugbart materiale, men det bør kun bruges, når det tjener et konkret formål for et specifikt produkt. Den bedste måde at hjælpe med at redde planeten på er at spare på energien og forbedre genbrugsmetoder og genfinde al plast.

Relateret link:

Chat 6: “Fremtidens energikilder” eller “Plastikposekrigen”