CZ | DA | DE | EL | EN | ES | ET | FI | FR | HU | IT | LT | LV | MT | NL | PL | PT | SK | SL | SV    
OM | ENERGI-VERDEN | NYHEDER | CHATS | AKTIVITET | KONKURRENCE |
Startside » Om » Om

Om “Energi er vores fremtid”


Projektet “Energi er vores fremtid” har til formål at øge og støtte undervisning i energi i skolernes læseplaner. Det skal hjælpe lærere med at højne deres elevers bevidsthed om hvordan man sparer på energien, hvad energiforbrug betyder og om vigtigheden af vedvarende energi. Projektet tilstræber at inspirere elever til at påvirke adfærden i deres nærmeste omgivelser som familier og lokalsamfund.

Global sammenhæng
Energiforbrug er en af hovedårsagerne til udledning af drivhusgasser – og forårsager dermed klimaændringer. Da verdens fossile brændstofressourcer er begrænsede og vores behov for energi er stigende er begrænsning af energiforbruget og investering i vedvarende energi de væsentligste løsninger. Vedvarende energi fremstilles ved at udnytte kraften i vand (strømmende vand, bølger), sol, vind og planetens indre varme (geotermisk varme), eller energien, der dannes af biologiske processer (bioenergi), og omdanne det til en anvendelig energiform.

Målgruppe
Projektet “Energi er vores fremtid” er tilrettelagt for elever og lærere i naturfag, sprog, kunst, samfundsfag og IKT (Informations- og Kommunikationsteknologi) i skoler og i ungdomsuddannelserne ( elever på 11-18 år).

Projektets formål
Hovedtemaerne i projektet er effektiv udnyttelse af energi, forbrug og besparelse af energi og løsninger med vedvarende energi. Disse temaer er tilrettelagt for at kommunikere tre hovedbudskaber gennem konkret information og online-aktiviteter:

  • Vedvarende energi er en af nøgleløsningerne for at imødekomme morgendagens energibehov; plast fremmer genanvendelig energi.
  • Design og materialer påvirker energiforbruget – mindre energi bruges i et produkts levetid, når moderne materialer er en del af designet.

Projektet tilbyder information (et udvalg af undervisnings- og læringsressourcer), online-værktøjer (en samling web-baserede aktiviteter) og en konkurrence.

  • Udvalgte undervisnings- og læringsressourcer
    Denne sektion indeholder artikler og links til websites med emner, der omhandler energi. Både artikler og links vil hjælpe lærere til at planlægge og organisere timer om energiforbrug, energibesparelser, og løsninger med vedvarende energi.
  • Web-baserede aktiviteter
    Projektet tilbyder to slags aktiviteter. Den ene består af online chats, som bringer eksperter og klasser fra forskellige lokaliteter sammen for at diskutere emner vedrørende energi. Den anden hedder “Min energi-tog fortælling” og er en web-baseret klasseaktivitet, der opfordrer skoleelever (11-18 år) til at skrive en historie sammen. Historien skal indeholde konkrete forslag til ændret adfærd, når det handler om at spare energi.
  • Konkurrence
    Skoleelever i alderen 11-18 år inviteres til at deltage med et bidrag, der viser deres syn på effektiv energiudnyttelse, energibesparelser og/eller løsninger med vedvarende energi. Bidraget skal bestå af en plakat, et slogan(motto), og en beskrivelse (se konkurrencevejledning). Vinderne bliver inviteret til Bruxelles for at deltage i prisoverrækkelsen, som finder sted primo juni 2007.

Generel information
“Energi er vores fremtid” – projektet er ledet af European Schoolnet på vegne af PlasticsEurope. Spørgsmål vedrørende projektet, aktiviteterne og konkurrencen sendes pr. e-mail til Petru Dumitru på adressen: futurenergia@eun.org